LÆSEVEJLEDER / ÅRSKURSUS 2022

Årskursus 2022

Læse- og matematikvejlederforeningen for ungdoms- og videregående uddannelser 


29.-30. november 2022


Der er lukket for tilmeldning til årskurset

Beskrivelse af arrangementet


Info om tilmelding
Priser
- Medlemmer: 4000 kr.
- Ikke-medlemmer: 4500 kr.


OBS: Vi gør opmærksom på, at deltagernes navn, skole og mailadresse kommer til at fremgå af deltagerlisten, som bliver delt med deltagerne.

Program for årskurset


Tirsdag d. 29. november 2022:


9.30 – 10.00:  Ankomst og morgenmad


10.00 – 10.15: Velkomst ved bestyrelsen


10.15 - 12.30: Fællesoplæg med pause og spørgsmål:
Arbejdshukommelsen med fokus på kognitive læringsprocesser     

Lisser Rye Ejersbo:
 Uddannet lærer, cand. pæd. i matematik, ph.d. i matematikdidaktik. Har i en lang årrække arbejdet som lektor i kognitive læringsprocesser i matematik på DPU/AU. Har været tilknyttet både psykologisk og matematisk afdeling.
 
Uden hukommelse ingen læring, men vores hukommelse består af forskellige områder. Det er vigtigt, at disse områder arbejder sammen, så der opstår læring. Arbejdshukommelsen er flaskehalsen, som alle sanseindtryk passerer, før det eventuelt bliver gemt. Arbejdshukommelsen kræver derfor opmærksomhed.

12.30 – 13.30: 
Frokost

Efter frokost er der to forskellige programmer for hhv. matematik- og læsevejledere
OBS: LÆSEVEJLEDERNES PROGRAM FINDES EFTER MATEMATIKVEJLEDERNES (SCROLL NED)


Matematikvejledernes program


13.30 – 14.30: SPS cases - “hvad skal der til for at få SPS”
Jens Erik Kajhøj, Styrelsen for undervisning og kvalitet (STUK): er uddannet maskinmester i 1984 og sejlet i ØK. Undervisning på Silkeborg Tekniske Skole 1994. Pædagogisk konsulent og arbejdet med specialpædagogisk støtte siden 1996.

 

14.30 – 15.30: Pause

 

15.30 – 16.30: Et liv som talblind
Anne Olesen: Opvokset på Langeland, uddannet mediegrafiker i 2016, selvstændig grafiker i marts 2018, fik deltidsjob hos Viggo Hansen A/S i 2021.
I mit oplæg fortæller jeg om min talblindhed, og om hvordan det påvirker mig i det daglige f.eks. i min fritid og i mit arbejde som grafiker. Jeg kommer også ind på min skolegang/uddannelse samt andre eksempler på hvor jeg bliver begrænset.

 

16.35 – 17.30: Generalforsamling - med bobler, som vi plejer


18.30: Middag


21.00: Hygge - uformel snak og sparring 


Onsdag d. 30. november 2022:


8.00 – 9.00: Morgenmad


9.00 – 9.15: Fælles godmorgen
Morgensang


9.15 10.30: Arbejdet med matematiksvage i grundskolen, og i overgangen til ungdomsuddannelserne.
Bent Lindhardt: Lektor i matematik på Professionshøjskolen Absalon, hvor han er projektleder for kompetencecenteret for matematikdidkatik. Har bl.a. været med i det fireårige projekt “Overgange i matematik” i uddannelssbyen Roskilde.

Hvordan arbejdes der med elever med matematikvanskeligheder i grundskolen? Hvordan udpeges disse elever og hvilke muligheder har grundskolen for at arbejde med disse elever. I oplægget kommes også ind på hvilke muligheder der er for at styrke denne indsats, samtidig med at der ses på overgangen og hvordan vi “griber” eleverne når de kommer til ungdomsuddannelserne. 


10.30 – 10.45: Pause


10.45-12.00: Walk and talk
Plan og indhold følger


12.00 – 13.00: Frokost


13.00 – 14.30: Tilgangen til de matematiksvage i undervisningen
Jytte Melin: Underviser i over 40 år (College360 samt Learnmark (HHX)) Lærebogsforfatter, Underviser på teoretisk pædagogikum, Tilsynsførende i matematik, Formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening (HMF), censor læreruddannelsen etc.

Mange af os kan hurtigt spotte de elever, der har svært ved matematik; så det afgørende er, hvordan vi får også disse elever til at deltage aktivt i undervisningen. Det helt afgørende er i den forbindelse ”self-efficacy” - eleverne skal også selv tro, at de kan lære (mere) matematik. 

Med dette oplæg vil jeg forsøge at give en vinkel på at ”få de fleste med”


14.30: Evaluering og tak for denne gang!

 

Læsevejledernes program

13.30 – 14.30: Regionale møder
Vi samles i regionerne, hvor der er mulighed for at udvælge to eller flere til at planlægge et regionsmøde i det kommende år. Det kan være en god ide at få lavet en mailliste, som de udvalgte kan bruge, når et evt. program skal sendes rundt. Se på foreningens hjemmeside, hvordan foreningen kan støtte op om regionsmøderne. Lav også gerne en idebank til temaer, der kan tages op på regionsmøderne.

 

14.30 – 15.30: Pause

 

15.30 – 16.30: Inkluderende SPS i undervisningen
Sanne Skovsgaard arbejder på EUD og EUX på SCU i Skanderborg som underviser og SPS-koordinator. Hun arbejder med udvikling og implementering af studiestøttende aktiviteter og er optaget af at skabe et studiemiljø på uddannelserne, der tilgodeser SPS-elever uanset støttebehov.

I oplægget vil jeg komme med eksempler på, hvordan SPS kan implementeres som en naturlig del af undervisningen ud fra en procesdidaktisk tilgang, hvor forskellige støtteformer kombineres efter elevernes individuelle støttebehov, herunder som studiestøtte på klassen med co-teaching. Det beskrives også, hvordan SPS-arbejdet kan baseres på anvendelse af forløbsbeskrivelser som pædagogisk redskab ved forventningsafstemning og evaluering sammen med eleven samt ved løbende tilpasning af støtten.

 

16.35 – 17.30: Generalforsamling - med bobler, som vi plejer


18.30: Middag


21.00: Hygge - uformel snak og sparring


Onsdag d. 30. november 2022:


8.00 – 9.00: Morgenmad


9.00 – 9.15: Fælles godmorgen og anvisninger til at finde vej
Morgensang


9.15 – 10.30: >> VALGFRI RUNDE #1 <<



A) Læsetiltag med fokus på lyst og fordybelse 
Kristiane Hauer: ph.d., forsker og forfatter, ekstern lektor på DPU, Aarhus Universitet, har skrevet ph.d.-afhandling om ’Læsning og fordybelse’ (2020) og siden arbejdet med, hvordan vi kan styrke unge læseres litterære dybdelæsning.

Dette oplæg handler om, hvordan vi kan styrke læselyst og fordybede læseoplevelser hos unge læsere. Udgangspunktet er et forskningsprojekt om litterær dybdelæsning og empiriske erfaringer fra både grundskole og ungdomsuddannelser. Oplægget giver bud på og åbner for en diskussion af, hvordan vi fremover kan kvalificere og styrke lystlæsningsindsatser.


B) Ansøgning om SPS til elever med usikker fonologisk kodning 
Marie Ågård Bennike er cand.mag. i engelsk med tilvalgsuddannelse i lektiologi fra Aarhus Universitet. Hun er fuldtidslæsevejleder på Tradium, hvor hun har ansvaret for både erhvervsuddannelser og -gymnasier.

Dette oplæg vil komme med konkrete forslag til, hvordan man kan få bevilget SPS til de elever, som scorer i den gule kategori i Ordblindetesten, men har omfattende og vedvarende vanskeligheder. Der vil blive lagt vægt på supplerende udredning, udarbejdelse af rapport samt ansøgning om SPS, og hele proceduren tager udgangspunkt i de fire ”Kriterier for godkendelse af SPS til elever og studerende med usikker fonologisk kodning” (STUK).
Oplægget er baseret på praksis fra Tradium (HHX/HTX/EUD/EUX).


C) Sprogindlæringsvanskeligheden DLD hos unge og voksne 
Rikke Vang Christensen er lektor i børnelogopædi og ansat ved institut for Nordiske Studier og Sprovidenskab, Københavns Universitet. Hun er uddannet cand.mag. i Audiologopædi og har gennem såvel ansættelser i PPR som sine forskningsprojekter beskæftiget sig indgående med DLD i en dansk kontekst.

Sprogindlæringsvanskeligheden DLD (developmental language disorder) indebærer vedvarende sprogvanskeligheder. Vanskelighederne med at forstå og anvende sprog udgør barrierer for deltagelse fx undervisning. Derfor er det væsentligt, at der også i regi af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er opmærksomhed på DLD, og ikke mindst på at kompensere for vanskelighederne. I oplægget vil jeg gennemgå hovedpointer i vores relativt sparsomme viden om DLD blandt unge og voksne og fremlægge overordnede pointer om mulige indsatser over for DLD.


D) National Sprogscreening af EUD-elever 2022 
Mads Vesterager Madsen: Læsevejleder og underviser på EUD, Udvikler af EUD-screening i samarbejde med UC-syd og -Lillebælt, Videncenter for læsning, en række erhvervsskoler og eVidenCenter (2014-15). Master i IKT og Læring, E-læringskonsulent på eVidenCenter og tilknyttet Center for faglig læsning og skrivning
 http://cfflos.dk/

En introduktion til EUD-screeningsværktøjet og mulighederne for skabe overblik over elevers sproglige styrker og udfordringer ved start på EUD/EUX.  De nyeste features ved den seneste opdatering af screeningsværktøjet vil indgå, og jeg giver et billede af, hvad de nyeste screeningsresultater siger om udviklingen i de danske EUD-elevernes sproglige kompetencer. Endelig vil jeg kort vise den nyeste opdatering af screeningstest til matematik.


E) De læse- & skriveudfordrede har krav på at deltage – uden bøvl 
Allan Madsen: talepædagog, familierådgiver og master i IKT & læring. Stifter af læringsportalen Ordlab. 25 års erfaring med undervisning og implementering af læse- og skriveteknologier.

Elever, der er udfordrede på deltagelse i skole og uddannelse pga. læse- og skrivefærdigheder, har ofte modstand mod brug af læse- og skrivestøttende teknologier.  I dag kan vi love disse elever mindre bøvl og større deltagelse. Et oplæg der har fokus på tilgængelighed. Et oplæg der er mere praktisk end teoretisk. Et oplæg som viser dig tips, tricks og tilgængelige funktioner og apps, der kan bruges i din undervisning. Fokus på funktioner - som eleverne ser mening i at bruge. Du skal ikke være en tekniknørd for at deltage. Langt de fleste funktioner og apps, der vises, får du efterfølgende på en spilleliste, hvor der linkes til instruktionsvideoer.

10.30 – 10.45: Pause


10.45-12.00: >> Valgfri runde #2 <<


A) Redskaber til faglig læsning

Trine Gandil: cand.mag. i Dansk, lektor v. Københavns Professionsskole. Uddanner læsevejledere til ungdomsuddannelserne samt ordblindelærere til voksen- og ungeområdet. Har i mange år beskæftiget sig med skriftsprogsudvikling og afhjælpning af læse- og skrivevanskeligheder. 

Hvad udfordrer i elevernes faglige læsning, og hvordan kan vi styrke vores elevers arbejde med fagets tekster? Oplægget vil give inspiration til udarbejdelse af læseguides til elevernes tekster, stilladsering af faglig læsning i klassen, arbejde med ordtilegnelse og udvikling af gode læsestrategier.


B) Læsevejledning – basis
Jane Kaae og Hanne B Jeppesen er begge uddannede folkeskolelærere og efterfølgende læsevejledere i 2012. De har været ansat to år på TECHCOLLEGE, hvor de arbejder med elever, der er i gang med EUD eller EUX-uddannelser.
Med udgangspunkt i den lektiologiske grundmodel vil vi fortælle om, hvordan vi som læsevejledere arbejder med ordblinde elever og vejledning til faglærerne. Workshoppen vil være en blanding af oplæg og drøftelser.


C) Ansøgning om SPS til elever med usikker fonologisk kodning 
Marie Ågård Bennike er cand.mag. i engelsk med tilvalgsuddannelse i lektiologi fra Aarhus Universitet. Hun er fuldtidslæsevejleder på Tradium, hvor hun har ansvaret for både erhvervsuddannelser og -gymnasier.

Dette oplæg vil komme med konkrete forslag til, hvordan man kan få bevilget SPS til de elever, som scorer i den gule kategori i Ordblindetesten, men har omfattende og vedvarende vanskeligheder. Der vil blive lagt vægt på supplerende udredning, udarbejdelse af rapport samt ansøgning om SPS, og hele proceduren tager udgangspunkt i de fire ”Kriterier for godkendelse af SPS til elever og studerende med usikker fonologisk kodning” (STUK). Oplægget er baseret på praksis fra Tradium (HHX/HTX/EUD/EUX).


D) AppWriter i undervisning 
Mikkel Hyldgaard Gade: Mikkel er lektor, læse-skrivevejleder og SPS-koordinator ved Aalborg Katedralskole.

AppWriter og andre kompenserende it-værktøjer kan støtte ordblinde elever i stor grad ved læsning og skrivning, men det er en udfordring at få eleverne til at anvende dem i undervisningen – både fordi der skal følges op på instruktion heri, og da nogle af eleverne føler skam ved at anvende dem. Der er derfor et stort potentiale både for ordblinde elever, men også for elever uden ordblindeproblematikker, i at anvende AppWriter som læringsredskab i undervisningen. Med baggrund i erfaringer med at integrere AppWriter på HF vil oplægget give forskellige idéer til, hvordan man kan anvende AppWriter i den daglige undervisning.


E) SPS-ordningen for ordblinde elever og studerende
Lisa Wessmann, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK): Lisa Folmer Wessman arbejder i SPS-enheden i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet. Lisa er uddannet audiologopæd og er ansat som handicapfaglig medarbejder i SPS-enheden på ordblindeområdet. Hun beskæftiger sig særligt med rammerne for bevillinger til ordblinde elever og studerende og kompenserende læse-skriveteknologi.

Lisa fortæller om aktuelle projekter og problemstillinger i ordblindeområdet fra sit daglige arbejde.
 


12.00 – 13.00: Frokost


13.00 – 14.30: Så tag dig dog sammen!
Lene Metner: Psykolog og Direktør i PsykologCentret -KRAP. Ideskaber til KRAP og gennemgående forfatter til alle KRAP bøgerne. Har bred pædagogisk praksiserfaring og har gennem mange år formidlet tankerne og metoderne i KRAP på kurser og uddannelser både nationalt og internationalt.

Hvorfor tager man sig ikke sammen og gør det der er aftalt? Hvorfor bliver man hjemme når man burde være i skole?  Hvorfor gør vi i det hele taget ikke altid det, der er bedst for os, - når nu det er så enkelt? Når mennesker ikke opleves motiverede, så kan vi professionelle have brug for konkrete redskaber og metoder som kan understøtte arbejdet De evidensbaserede metoder i KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis) giver et bud på en forståelse og en tilgang til at motivere mennesker til konstruktiv udvikling, læring og trivsel. Anerkendelse er ikke at rose eller give ret – anerkendelse er at se personens virkelighed og respektere menneskelige grundvilkår – herunder også et iboende ønske om udvikling. Oplægget vil give viden om KRAP og hvordan man kan understøtte de menneskelige processer der enten skaber eller forhindrer udvikling hos mennesker med særlige behov, også der hvor motivationen ikke umiddelbart er til stede. Der vil blive givet konkrete eksempler og introduceret redskaber og metoder som er anvendelige i praksis. 


14.30: Evaluering og tak for denne gang!

Opdateret: 12.07.2022

Share by: