LÆSEVEJLEDER / LÆSEVEJLEDERENS JOBFUNKTION
Læsevejlederens jobfunktion på de videregående uddannelser
Støtten til studerende på de videregående uddannelser har til formål at gøre de studerende i stand til at studere på lige vilkår med deres medstuderende. Det er læsevejlederen, der sørger for, at den studerendes behov afdækkes tilstrækkeligt til, at der evt. kan søges den nødvendige støtte. Det er ligeledes læsevejlederen, der skal sørge for at informere de studerende, der er støtteberettiget på baggrund af dysleksi, om muligheden for at søge om fravigelser fra prøvekravene, fx lov til at anvende sit læse- og skriveprogram til prøverne samt evt. forlænget tid til eksamen og evt. også vise, hvordan den studerende søger om det.
Hvis den studerende allerede er fundet støtteberettiget – og fx har været vant til at få støtte på sin ungdomsuddannelse, foretager læsevejlederen en udredning af støttebehov i forhold til den videregående uddannelses skriftsproglige krav.
Foreligger der allerede et gult testresultat, skal læsevejlederen supplere med andre test for at kunne få en bedre billede af, om den studerende er berettiget til støtte.
Hvis den studerende ikke har dokumentation for sin dysleksi, tester og udreder læsevejlederen den studerende for at se, om vedkommende er berettiget til støtte.
Næsten alle studerende, der er berettiget til støtte, får bevilget en programpakke med et læse- og skrivestøttende program. Hvis den studerende ikke tidligere har haft denne form for støtte, instruerer læsevejlederen den studerende i brugen af programmet samt i de funktioner, som man som studerende har særligt brug for – fx konvertering af billedfiler og oprettelse af egne fagordlister.
De studerende, som ikke er tilstrækkeligt kompenseret ved hjælp af læse-/skriveteknologi, adgang til Nota og eventuelle forlængelser af tid til eksamen, kan få bevilget studiestøttetimer. Det er læsevejlederen, der sammen med den studerende rammesætter indholdet af et studiestøtteforløb og aftaler mål og delmål for semestrets studiestøtte. Der er typisk tale om et varierende antal møder i løbet af semesteret á fx 1-2 timers varighed. Udgangspunktet er de udfordringer, den studerende - qua sin funktionsnedsættelse - møder i sin studiehverdag. Det kan fx være i forhold til de studiemæssige opgaver, konkrete fag, eller gennemgående temaer som fx videntilegnelse og struktur. Rammesætningen vil afgøre, hvordan læsevejlederen og den studerende arbejder sammen om at nå målene for studiestøtten.
Læsevejlederens jobfunktion på ungdomsuddannelserne
Her kan du læse om læsevejlederens opgaver; hvad laver en læsevejleder?
Meget af læsevejlederens arbejde er affødt af §61 i Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser, som angiver at elever med funktionsnedsættelse skal have tilbud om forskellige støtteformer.
Det er vores indtryk, at det alligevel er meget forskelligt, hvad læsevejlederne laver på de forskellige ungdomsuddannelser, ligesom det er forskelligt, hvor meget tid de forskellige læsevejledere har til rådighed.
Mange læsevejledere bruger en del af skoleårets begyndelse på at lave screeninger og ordblindetest for at kunne identificere de elever med nedsat funktionsevne eller særlige indlæringsvanskeligheder i forbindelse med netop ordblindhed.
Efter afdækningen er det læsevejledernes opgave at ansøge om hjælpemidler og SPS-bevilling. Til dette hører også installation og introduktion til forskellige hjælpemidler i form af læse-/skriveteknologi.
I forlængelse heraf varetager læsevejlederens ofte SPS-timer i form af støtte og hjælp til at eleverne kan udvikle strategier til at forbedre de specifikke læsevanskeligheder, som gør det særlig svært for eleverne i de gymnasiale uddannelser.
Læsevejlederen bruger desuden meget tid på administrativt arbejde, da persondataloven kræver meget papirarbejde og sikring af, at dokumentation er i orden og kun findes de rette steder. Desuden kræver SPS-bevillinger stor dokumentation i form af forløbsbeskrivelser og genansøgninger.
Af andre opgaver kan nævnes:
- Undervisning i læse- og notatstrategier for nye elever
- Afdækning og opfølgning på læse- og skrivevanskeligheder hos elever med dansk som andetsprog
- Andre tiltag for elever med andre barrierer
- Roller i forbindelser med større skriftlige opgaver
- Organisering og planlægning af fællesmøder og information til ordblinde
- Sparring med kolleger
- Deltagelse i lokale netværk
- Tildeling af forlænget tid til eksamen
Opdateret: 06.02.2024